Pannonvin Danmark - Den Ungarske Vin
Om os

Velkommen på Pannonvin.dk
Jeg hedder Erik og jeg har, for få måneder siden, etableret denne vinportal for at præsentere og tilbyde udvalgte ungarske vine til alle danske vindrikkere.

Min målsætning er - dels at få øget danskernes kendskab til de mange fremragende vine, der produceres i Ungarn - dels at gøre det let for alle danskere at købe og få mulighed for at smage disse spændende vine.

Ungarn er det syvende største vinproducerende land i Europa. Vinene produceres i 22 fine vindistrikter.

Ungarn og de ungarske vinproducenter har en cirka 2000 år gammel tradition for vinproduktion – og har derfor også en meget stor respekt for vore vine.

LINK: Læs meget mere om de gode Ungarske vine og deres historie her
https://feinschmeckeren.dk/vin/ungarsk-vin-hoej-klasse/

For at sikre kvaliteten af vore vine, besøger vi personligt flere gange om året, en række ungarske vinproducenter og håndplukker her vores sortiment.

På den måde kan vi også garantere vore kunder – de absolut bedste priser på udvalgte kvalitetsvine. Dette er en vigtig del af vores forretningskoncept – at vi får vores vinsortiment direkte fra vingårdene - uden ekstra omkostninger og fordyrende mellemled.

Vores nuværende sortiment er fra Villány, som er et af Ungarns mest udviklede vinområder.

Villány er Ungarns sydligste vinområde, som ligger på samme breddegrad som Cotes du Rhone. Det er et varmt område med middelhavslignende klima, hvorfra der hovedsagligt bliver lavet højkvalitetsrødvine, fordi druerne trives godt i de varme somre og milde vintre. Det er Cabernet Sauvignon, Merlot, Kekfrankos og Cabernet Franc, der giver områdets bedste vine. Mange indflydelsesrige vinskribenter har ligefrem skrevet, at Villany i virkeligheden er det sted, Cabernet Franc trives bedst, hvilket er en bemærkelsesværdig udtalelse om druen, der ellers har sit ophav i Loire og Bordeaux.

Som nystartede importører, har vi har ikke et stort udvalg endnu, men vores mål i fremtiden er, at samle et større sortiment med spændende vine også fra andre ungarske vinområder, blandt andet Szekszárd, Balaton, Sopron, Eger.

Du kan få stillet din nysgerrighed allerede nu, ved at bestille en af vores spændende smagekasser … eller kontakt os – og vi kan, hvis I er flere personer/vinklub aftale et hyggeligt prøvesmagnings-arrangement.

Vores motto: „God vin til god pris”